Nikolajs Historie

I 2020 styrtede jeg på mountainbike og brækkede mit venstre ben helt oppe i knæleddet og sprang korsbåndet. 

På trods af en lang genoptræning, blev knæet aldrig sådan rigtig godt og det gjorde ondt, ved stort set alt bevægelse. Selv hvis det bare blev hold i ro i kort tid. 

Jeg kunne pludselig ikke være lige så aktiv, som jeg normalt havde været. Det kunne efterhånden ses på min begyndende dad-bod og tanken om i en ung alder, at blive begrænset i, at være aktiv og skulle leve med smerterne, var sku lidt hårdt. 

Jeg hørte dog om flere, som var kommet deres skader til livs, ved at komme i kløerne på teamet i CrossFit Hobro. 

I Juli 2024 tog jeg mig langt om længe sammen til, at booke en prøvetime og hold kæft, hvor var det fedt! Hård træning imens der buldrede Nirvana ud af højtalerne og et godt fælleskab. - Det var lige mig!

Til at starte med kunne jeg ikke komme helt ned i squat, hoppe op på kasser, eller løfte så tungt uden det gjorde nas i knæet, men jeg pressede det en smule af gangen og jeg blev mere og mere mobil i knæet. Allerede efter 3 måneder med 3 x holdtræning om ugen, var smerterne væk. 

Det er helt vildt motiverende, når man kan se og mærke den forskel, den her type træning gør og samtidig føle sig sundere og stærkere end nogensinde før..!

Den eneste bivirkning jeg dog har oplevet, er at jeg desværre ikke har lyst til, at spise helt så meget bagværk som før - Men det må jeg jo nok bare lære, at leve med 😁

Næste
Næste

Adnans Historie